Hornum - din & min by gennem livet

Nyt medlem Land & By søges!!

20-Juni-2020

En spændende post bliver ledig

Skal vi have tivoli eller hoppepuder til Septembermarkedet? Er der noget, du synes, vi mangler?
Lige nu mangler vi dig!!!
Land & By Hornum er sammensat af byens foreninger og er her for foreningernes skyld. Vi arbejder for at skaffe penge på en underholdende måde til byens foreningsliv.
Overskud fra arrangementer i Land & By deles ud til byens foreninger, så det er vigtigt, vi fortsætter dette arbejde.
Overskud kommer blandt andet fra Truck Show, bilboksning, bankospil, tombola, billetter til revyen og salg af mad og drikke til arrangementerne.

Efter 10 år i Land & By har jeg valgt at træde ud af bestyrelsen. Det har intet at gøre med, at jeg ikke længere bor i byen, synes blot der skal nye kræfter og ideer til.
Har du lyst til at være en del af et helt fantastisk team på vegne af Hornum Borgerforening, så ring/skriv til enten formand Land & By: Søren Sørensen tlf. 4056 1010 eller undertegnede Kim Poulsen tlf. 2338 5665.

Posten overtages pr. 31/12 2020, men det vil være super fint, hvis du vil være med allerede fra dette års markedsuge og dermed få erfaringen inden næste år.

Jeg glæder mig til høre fra dig.

Med venlig hilsen
Kim Poulsen
Hornum Borgerforening

Din & Min by - gennem hele livet

Her i Hornum har vi bevaret de gamle traditioner og krydret med nye. Her i byen er det vigtigste ikke mursten, men de mennesker man bor iblandt og det giver tryghed, overskud og sammenhold.

Hornum er byen, hvor BølleBob blev født og stadig bor. Her finder du bla moderne dagligvarebutik, hjertelig kro med den skønneste hjemmelavede mad og udlejningslokaler, spændende kulturhus, lækre fodboldbaner, ridehal i smukke omgivelser, friske jordbær, fiskesø fuld af vand og fisk, hyggelige fællesspisninger, aktivt værested, skole, børnepasning, lægehus, et utal af foreninger til alle sanser og interesser, duftende blomsterbutikker, imponerende gallerier, tankstation med fantastisk vaskehal og meget meget mere. Der er faktisk ikke det, der ikke kan lykkes i Hornum.

 

Og så har vi selvfølgelig nabohjælp, der dækker langt mere end blot opmærksomhed på indbrud - se mere på facebook: Hornum Nabohjælp eller kontakt Karin Sandø 2228 6060.

Limen, der holder byen sammen, er vores utrolig engageret Borgerforening. Takket været alle de frivillige, kan vi hvert år bla tilbyde Septembermarked med revy, tivoli og kræmmermarked, optog, juleudsmykning, Sct. Hans, byfornyelse, julearrangementer, sammenhold alle foreninger imellem og opbakning til nye initiativer såsom vores store smukke gavlmaleri og BølleBobBanen - hele byens legeplads.

Der er kort vej til den smukke fiskesø, rideskolen, Himmerlands Golf & SpaCenter, den overdådige Jenle Plantage og så står vi selvfølgelig for det sejeste truckershow, den fedeste bilboksning og det smukkeste fyrværkeri.

Selveste hærvejen med mange vandrende og cyklende løber lige igennem Hornum. Der er shelters på FDF's område og et velfortjent hvil kan indtages på BølleBobBanen, ved Kroen eller hvilket som helst sted i vores skønne by.

Den gamle banevej er blevet til den mest naturskønne cykelsti, der benyttes af alle og selvfølgelig er der mulighed for et velfortjent hvil ved Hornum Station, hvor der er borde/bænke samt udsigt til vores flotte BølleBobBane. På den anden side af stationsbygningen (der rummer vores lokalhistoriske arkiv, jernbanemuseum og Modeljernbaneforening) finder du en skøn oase med duftende blomster og mulighed for at sidde hyggeligt og nyde byen.

Der er ligeledes kort afstand til Aars og Farsø. Bussen kører direkte fra Hornum til Aalborg og fra Hornum til Aars, hvor der er mange ruter ud af Vesthimmerland og selvfølgelig også hjem til Hornum igen.

Kort sagt: Finder du ikke, hvad du søger i Hornum - er det ikke nødvendigt 🙂