|
Når
Knud Kristensen går på scenen i Markedsrevyen 2010, er det for
30. gang han er aktør i revyen.
Et sådant jubilæum skal naturligvis markeres oplyser en af aktørerne
i revyen, Jesper Gregersen. Knud Kristensen har gennem årene haft
utrolig mange forskellige roller til glæde for publikum, som har
elsket at se ham udfolde sig på scenen.
Knud Kristensen er bl.a. kendt fra nummeret "Jens og
Rasmus", hvor han sammen med Kurt Nielsen beretter om Hornum
borgernes uheld og dumheder igennem året. Revyholdet står
allerede nu klar med 13 numre, men vi har besluttet, at publikum
skal være med til at bestemme et revynummer som de ønsker at
gense, hvor Knud Kristensen er en af aktørerne.
Det kunne f.eks. være Knud Kristensens 25 års jubilæumssang på
melodien "Hammer Hammer fedt", Teledanmark nummeret på
melodien "Kys mæ Conny", Rumsterstangen, hvor Knud
synger om de forskellige politiske partier, eller måske en scene
fra Ole Henriksen nummeret, hvor Knud får en skønhedsbehandling.
Knud har medvirket i utrolig mange numre igennem årene så
revyholdet opfordrer nu til, at Hornum borgerne ligger hovedet i
blød og melder revynummer ønsket ind til revyen. Man kan
kontakte Jesper Gregersen pr. email jrg@sparnord.dk eller pr.
telefon 25270670.
|